Er friskolen den nye folkeskole?

Første skoledag burde være en festdag. Et barn med nyspidsede blyanter og sommerfugle i maven. Men for mange forældre er glæden blandet med tvivl: Er det nu den rigtige skole?

Vi kender følelsen. Vi har selv stået der med vores børn – og endte begge med at vælge folkeskolen fra og friskolen til.

Vi er begge rundet af folkeskolen, hvor alle samfundets børn mødtes. Den skole gav os et solidt fundament og gode minder. På kanten af de minder – og ikke mindst som gode samfundsborgere – var vores intention da også at sende vores børn i folkeskole. Men virkeligheden vandt over idealismen. Megaskoler, 28 børn i hver klasse og lærere uden tid. Det blev et nej tak.

Vi synes, folkeskolen er en af de vigtigste institutioner i det danske samfund, og det ville vi naturligvis gerne have, at vores børn skulle være en del af. Men i sidste ende har man jo ikke lyst til at ofre sine børn på idealismens alter i en folkeskole, der kæmper med så mange problemer, at det virker helt uoverskueligt.

Folkeskolen i en dødsspiral

Meget har ændret sig siden vores skolegang. Mange folkeskoler er i dag blevet megaskoler med store årgange, overfyldte klasser og lærere, der umuligt kan nå at se alle børn i øjnene. Nærværet forsvinder i effektivitet og styring.

Det er ikke lærernes skyld. De løber stærkt i et presset og topstyret system. Hver ottende elev dumper i dansk eller matematik, og halvdelen af de uddannede lærere arbejder slet ikke længere i skolen. 2025 blev endda året, hvor formanden for Danmarks Lærerforening sagde det højt: Folkeskolen er i en dødsspiral.

I takt hermed vokser friskolerne. Over 19 procent af alle danske børn går nu i friskole – en udvikling, der ikke handler om prestige, men om kvalitet og nærhed. Det, vores folkeskoler engang var, er friskolerne i dag blevet: små fællesskaber med tydelige værdier, engagerede lærere og skoleledere, der kan sætte retningen. Friskolen er blevet en påmindelse om, hvad folkeskolen engang var.

Gør friskolerne til en del af løsningen

Vi har oplevet friskolen som et sted, hvor børn trives, og hvor forældre er medspillere – ikke bare tilskuere. Når udfordringer opstår, inviteres man med ind i løsningen. Det giver ejerskab og indsigt – og et stærkere fællesskab omkring børnene.

Friskolerne er ikke fjenden. De er en del af løsningen. Derfor bør kommunerne støtte friskolerne mere – både økonomisk og ved at gøre det nemmere at starte nye. Det klassiske svar har altid været, at folkeskolen skal have flere penge. Det er vi ikke imod, men måske skal vi også tænke nyt: lade friskolerne spille en større rolle i fremtidens skolebillede.

Vi ved, hvad nogen vil sige: at friskolerne øger uligheden. Det har vi hørt før, og det ændrer ikke på, at folkeskolen har mistet grebet om for mange børn – og at friskolerne viser, hvordan nærhed, frihed og fællesskab kan styrke læring.

Friskolerne har også vist sig særdeles modstandsdygtige over for politikernes trang til at rykke de tektoniske skoleplader og blande sig i undervisningen. Alene af den grund – men også alle dem, vi har nævnt – bør vi fastholde en stærk friskole med vide rammer til at tilrettelægge undervisningen. En skole, hvor forældre, skoleledelse og lærere sammen skaber den skole, de ønsker. For måske er friskolen den nye folkeskole?

Debatindlæg